Litteraturhistorieforløb 1

Begreber fra forløbet

 

Dette er 'Guldhornene' af Adam Öehlenschläger. Digtet er fra romantikken, og afspejler de tanker, som herskede i tiden. Det handler om nationalromantik, og det handler om guldalder.

Vi skal i dette forløb arbejde med flere perioder indenfor litteraturhistorien, bl.a. romantikken. Det er formålet med forløbet, at I skal blive gode til at læse danske historiske tekster, og forstå hvordan de forholder sig til den periode de er skrevet i.

Vi begynder ved begyndelsen, nemlig i middelalderen, hvorfra vi skal læse en folkevise, nemlig Ebbe Skammelsøn. Derefter springer vi til oplysningstiden, og læser et uddrag af et drama - Holbergs 'Erasmus Montanus'.

Fra oplysningstiden går vi direkte over til romantikken, og læser 'Guldhornene'. Derudover skal vi også stifte bekendtskab med en mand, som I sikkert kender, nemlig Grundtvig.

Efter romantikken kommer Det moderne gennembrud. Fra denne periode læser vi en tekst af forfatteren Henrik Pontoppidan, 'Ane-Mette'.

Det moderne gennembrud igangsætter en helt ny måde at opfatte verden på, nemlig den måde, som vi kalder for modernisme. Fra modernismen læser vi 'Hullet' af Peter Seeberg.

Liste over tekster vi skal læse:

Ukendt forfatter: 'Ebbe Skammelsøn' fra Middelalderen (ca. 1200)
Holberg, Johan Ludvig: af 'Erasmus Montanus' (1731)
Öehlenschläger, Adam: 'Guldhornene' (1802)

H.C. Andersen: 'Klokken'

Staffeldt: 'Indvielsen'.

Georg Brandes: af Indledningsforelæsning til Hovedstrømninger i det 19de Aarhundredes Litteratur
Pontoppidan, Henrik: 'Nådsensbrød'
Seeberg, Peter: 'Hullet' fra Eftersøgningen og andre noveller (1962)


Oversigt over de perioder vi skal arbejde med:

Navn	Periode	Beskrivelse	Forfattere og tekster
Middelalder	1000-1500	Fokus på konflikten mellem slægt og individ. Folkeviser og folkeeventyr. Oldtidens hedenskab afløses af kristendommen.	Anonyme. 'Ebbe Skammelsøn'
Oplysningstid	1720-1800	Fokus på fornuften, logikken og erfaringen.	Emmanuel Kant: Hvad er oplysning? Ludvig Holberg: Jeppe paa Bjerget
Romantikken	1800-1870	Fokus på det spontane, følelsesfulde og poetiske. Der skelnes mellem den sanselige og den idealistiske verden, der kun eksisterer i tanken, men som er den alle mennesker ubevidst higer efter.	Adam Oehlenschläger: Guldhornene H.C. Andersen: 'I Danmark er jeg født' 'Klokken' Staffeldt: 'Indvielsen'.
Det moderne gennembrud	1870-1900	'Litteraturen skal sætte problemer under debat' – siger Georg Brandes. Fokus på mennesket som produkt af arv og miljø.	Georg Brandes: af 'Indledningsforelæsning' Henrik Pontoppidan: 'Naadsensbrød'
Modernisme	1900 - ?	Fokus på tabet af meningen med livet. Opgør med traditionerne. Eksistentialisme og det absurde.	Peter Seeberg: 'Hullet'

Middelalder; Folkeviser. Af anonym forfatter: 'Ebbe Skammelsøn'

Folkeviser er en slags vise med et omkvæd, som er opstået i de middelalderlige århundreder. Genren var oprindeligt mundtlig, men er senere skrevet ned. Der er almindelig enighed om, at genren blev introduceret i Norden i 1200-t.

Der kendes 837 gamle folkeviser i nordisk tradition, inklusive skæmteviserne. Halvdelen af viserne er ridderviser, og ca. 200 af de over 300 danske kendes kun i Danmark. Ridderne var middelalderens adel, ikke en eksklusiv klasse, men en lavadel, som boede spredt over hele landet på nogle tusinde store eller små herre- eller bøndergårde. 'Ebbe Skammelsøn' er en riddervise, og den begynder således:

Skammel bor i Ty
både rig og øvert (meget) kåd
så høviske haver han sønner fem
de to fores ilde ad
Ebbe han tjener i kongens gård
både for guld og fæ

- og mens han er borte, indynder Peter sig hos Ebbes kæreste. De skal giftes, men på bryllupsdagen vender Ebbe tilbage og dræber dem begge. Resten af livet må han leve som fredløs:

Fordi træder Ebbe Skammelsøn så mangen sti vild.

Riddervisernes foretrukne temaer er fejder, slægtshævn og frem for alt elskov. Ofte synges der om dristige riddere, der overvinder alt for at få den jomfru, de elsker. Har hendes far sat hende i kloster, bryder ridderen ind og befrier hende. En elskovsivrig ridder kalder viserne en jomfrusvend.
Her er 'Ebbe Skammelsøn' fortalt på en alternativ måde:  

Oplysningstiden: Ludvig Holberg
Oplysningstiden er en periode i europæisk åndshistorie fra ca. 1720 til ca. 1800, der overordnet var præget af en optimistisk tro på den menneskelige fornuft og en overbevisning om det nødvendige i at udbrede kendskab til al menneskelig viden med det formål at frisætte mennesket for traditionens og sædvanens snærende bånd. Perioden er afgrænset af to bogudgivelser: John Lockes An Essay Concerning Human Understanding (1690, Et essay om den menneskelige forstand) og Immanuel Kants Kritik der reinen Vernunft (1781, Kritik af den rene fornuft).

Oplysningstidens 'slogan': 'Hav mod til at bruge din fornuft!'

Vi har set Holbergs 'Jeppe paa Bjerget'. Hvad er mon moralen i denne komedie? Er baronen en fremragende hersker, eller er det Jeppe, der bør have mere at skulle have sagt i samfundet? Eller ingen af delene?

Romantikken

Det moderne gennembrud